Jeg har sådan en ide om, at Jagtstuen en dag bliver et forum, hvor læsere som dig får lyst til at skrive og engagere sig. Hvor læserne udgiver markante, anderledes, humoristiske, eftertænksomme og skæve tekster og tegninger om børneopdragelse.
Men indtil videre er det bare en drøm. Min ven, som er kommunikationsmedarbejder siger, at det er komplet umuligt at få sådan et forum til at leve, og da især når man ikke arbejder med sociale medier, som jeg har valgt ikke at gøre. Men jeg er da ligeglad med, hvad en eller anden kommunikationsmedarbejder synes. Jeg ved da heldigvis, at tiderne skifter, og at der kommer en dag, hvor det bliver cool at være et sted uden Instagram og Twitter, og jeg satser på, at det her bliver et af de allermest cool steder (siger man overhovedet cool mere?) Hvis du er sådan en, der kan skrive eller tegne eller tage billeder eller male eller noget andet sejt, er du mere end velkommen om bord. Bare du bare mener noget om børneopdragelse.
Og Jagtstuen er åben for alle: Bedsteforældre, forældre, børn, børnebørn, oldebørn, barnløse, unge eller tykke, tynde, og dem midtimellem. Så længe I bare mener noget om børneopdragelse og ikke har skjulte kommercielle hensigter.
Kom da indenfor i stuen. Det kunne være så hyggeligt.
PS. Hvis du har nogen ideer til, hvordan man udvikler et læserdrevet forum uden brug af sociale medier, hører jeg også meget gerne fra dig.