Forleden sad jeg midt i en omgang pasta med tomatsovs og vegetarfrikadeller, da bofællen ved siden af mig lavede en hurtig bevægelse og svingede hånden op og lagde en dims på bordet. Jeg fik øjeblikkeligt associationer til en cowboy, der trækker sin seksløber, indtil jeg tog et nærmere kig på, hvad han egentlig havde lagt fra sig. En lille kasse med en slatten ledning og et computerstik i enden. Han forklarede, at det var en dingenot, man bruger til at transpore viden fra ét elektronisk device til et andet. Åbenbart et helt uundværligt stykke teknologi på en del højtspecialiserede arbejdspladser.
Lidt senere så jeg seksløberbevægelsen igen fra en anden mand, men denne gang var det en sutteflaske, der blev trukket op og stillet på bordet. Og det gav god mening. For han var lige blevet far, og når man er dét, er man hele tiden beredt og klar til hurtig handling som for eksempel at fremskaffe en sutteflaske på rekordtid.
Men hvorfor lavede begge mænd den samme hurtige håndbevægelse? Hvorfor ikke bare tage dingenoten og sutteflasken og stille dem stille og roligt på bordet? Var der mon tale om et særligt mande-instinkt? Ligesom når mænd sparker til dæk på biler og andre ikke kan lade være med at daske til bolde og løse genstande på deres vej. Var det mon et undertrykt cowboyinstinkt, der pludselig kom til udtryk?
Og nu ved jeg godt, at mange af mine læsere vil tænke, at det er en underlig kurs, jeg er ved at slå ind på. For jeg har jo hele tiden været fortaler for mindre fokus på køn og mere på kultur og opdragelse”. Og jeg plejer endda at blande mig i debatterne om the mental load og retten til at være en stille dreng og en vild pige og den slags, og derfor har jeg også altid afholdt mig fra at tale om mandeting og kvindeting.
Men det var altså sådan, jeg tænkte i situationen…
Og min næste tanke var, hvordan rendyrkede cowboytyper som John Wayne og Lucky Luke egentlig ville klare sig i vores bofællesskab? Og jeg er ikke sikker på, at det ville gå godt. For det første tror jeg, at de ville synes, der var for meget byggeri og for lidt prærie. Jeg tror også, de ville have svært ved at passe køkkentjanserne og møde ind til madlavning klokken halv fire (og det er altså vigtigt!). Og så har jeg svært ved at se Lucky Luke trives til et fællesmøde, hvor vi diskuterer vaskeordning og god opførsel i spisesituationen, mens John Wayne næppe ville bifalde princippet om primært vegetariske måltider. De ville helt sikkert også slå sig på hygiejnereglerne med obligatorisk håndvask og vores goes-with-out-saying-regel om at al rygning foregår udendørs. De ville fnyse, når de så mændene trille rundt med barnevogne og ryste på hovederne, når de hørte vores samtaler om børnehaver, økologi og flekslån med variabel rente. Ja, faktisk tror jeg hurtigt, at de ville bliver så frustrerede, at de ville anskaffe sig nogle heste og begynde at ride vestpå mod solnedgangen.
Men vi ville formentlig bare spejde efter dem og være ligeglade. Vi ved nemlig godt, at gammeldags cowboys hører til i USA og stemmer på Donald Trump, mens den moderne cowboy er en konsensussøgende skrivebordskriger, der svinger om sig med sutteflasker og elektroniske dimsedutter.
Tak fordi du læste med.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 11 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her
Comentarios