I skal ud og sejle i Halong Bay. Det må I ikke snyde jer selv for. Et absolut must. Nogle attraktioner har særlig status i forskellige lande, som pyramiderne i Egypten og Eiffeltårnet i Paris. Og her er sejlturen i Halong Bay en der bonger ud i Vietnam (sammen med hulerne fra amerikanerkrigen). Det skortede med andre ord ikke på anbefalinger i forberedelsesfasen, altså den fase, hvor man elsker at indskyde i diverse samtaler, at man skal snyde vinteren med en lang rejse, og hvor folk elsker at fortælle om deres oplevelser, hvis de har været der.
Så selvfølgelig besluttede vi (ligesom alle andre) at tage en tur ud i bugten, og når man først har truffet det valg, skal man træffe en stribe andre. Skal det være med overnatning? Eller endagstur? Med eller uden solnedgang? Hvilke stop skal gøres undervejs? Vi valgte endagsturen, fordi vi har en syvårig, der har brug for plads til bevægelse og et par skvatsejlere, der ville have svært ved at sove i stiv kuling fra nordvest.
Og for os var det tilpas. For selvom det er absolut smuk natur og ”det må du ikke gå glip af agtigt” så var det også ensformigt og uden de bevægelsesmuligheder ud over trapperne fra restauranten op til det lille soldæk. Højdepunktet var faktisk kajaksejladsen, nogle ture er inklusiv kajaksejlads, for her oplevede vi den undervurderede feriefølelse af at klare noget sammen som familie. Det var rimelig rock n’ roll på det mest blæsende stykke, og det kræver samarbejde og koordination at manøvrere i en topersoners kajak.
Så hvis du er en del af en småbørnsfamilie, der skal til Vietnam, og bliver overtalt til en sejltur i bugten (hvilket du formentlig bliver), vil jeg klart anbefale endagstur med kajaksejlads, og jeg vil også anbefale, at I vælger Bai Tu Long Bay, som ligger lidt væk fra den mest turistede del. Al logistik omkring billetter, adgang til båden og kommunikation om afgangstider, gled som smurt i olie (hvilket synes at være tendensen), ligesom maden om bord på skibet var fremragende (hvilket også synes at være tendensen).
Efter sejladsen begyndte vi at kigge på vejrudsigter for den midterste del af landet. Hvad fuck? Der er jo regn så langt øjet rækker. Det var ikke en del af planen? Der står i alle guidebøger, at regntiden er slut, men det er som om vejret ikke har læst det. Er det nu den åndssvage klimakrise igen? Hvad gør vi? Enten holder vi fast i planen og tjekker alle de små historiske byer ud med kulturen, pagoderne og templerne - i regnvejr. Eller også tager vi benene på nakken og flygter til det varme syd, ned til russerstrandene og charterturisterne? Og kan vores vi-rejser-rundt-som-supercool-backpackerbørnefamilie-identitet overhovedet holde til det? Efter lange samtaler og afvejninger, blev vi enige om et kompromis (livet består jo alligevel af lang række kompromisser), hvor vi speeder midterdelen op og kommer hurtigere sydpå. Alle kan holde til en uge i regnvejr, men to og tre uger bliver for meget.
----
Efter Halong-bugten endte vi med at tage nattoget til Hue (igen som alle andre), og vi havde læst en del af anmeldelser af larm, forsinkelser og manglende rengøring, så vi var mentalt beredt med ørepropper og tålmodighedshatte, men alt var glimrende. Både i forhold til larm og komfort, og jeg kunne endda, lige præcis, ligge udstrakt (184 cm). Sidste år prøvede vi kræfter med nattoget Høje Taastrup-Berlin, som du kan læse om her , og det her var på mange måder bedre. Men selvfølgelig ikke lige så roligt som at ligge på et trestjernet hotel med lydisolerede vægge.
I øvrigt: Alle mine fordomme om kommunistiske regimers unødige bureaukrati og ineffektivitet er blevet gjort til skamme. Vietnam er en velsmurt og gennemdigitaliseret turistmaskine, hvor stort set alt kan klares over telefonen. Om det så er til vands, til lands eller i luften.
Tak fordi du læste med.
Husk at der her på siden udkommer et indlæg om børneopdragelse hver fredag de næste 11 år. Det kan du læse mere om her. Husk også at du har mulighed for at købe min debatbog om børneopdragelse, som du finder her
Comments