Jeg vil ikke til babyrytmik. Jeg har bare ikke lyst til det. Jeg tror, det er tanken om en gruppe mødre, der sidder i rundkreds med deres babyer og måler sig med og mod hinanden. Som gør sig umage for at vise og fortælle, at de gør alle de ”rigtige” ting med deres babyer:
-Hjemme hos os spiser vi kun økologisk, og vi laver grovmotorisk træning hver morgen.
-Hvor er I seje. Vi har lige købt en ”rede” til vores lille pige, og selvom man tror, det bare er en foldet pude til 400 kroner, så har den en helt utroligt beroligende virkning.
-Sådan en må vi også have. Den vil passe perfekt til vores nye slyngevugge.
-Er der i øvrigt nogen af jer, der har erfaringer med grød om morgenen? Vi har lavet øllebrød hver morgen i en uge, og det er faktisk utroligt, så nemt det er, og ungerne elsker det.
-Jubii, hvor er det bare en god ide. Det skal vi helt klart også begynde på.
--
Jeg er ikke bange for, at jeg ville falde igennem til babyrytmik, for jeg ved, at mødrene ville synes, at jeg bare er sådan en lidt klodset ubehjælpelig fartype, og at det er sødt, at jeg i det hele taget er der. Jeg er heller ikke bange for, at jeg ikke ville kunne styre min baby- jeg er faktisk ret god til at styre babyer, hvis jeg selv skal sige det. Det er mere noget med, at jeg ikke vil støtte op om et fællesskab med ikke-italesatte normer og praksisser, hvor man understøtter tendenser og produkter, der lige er oppe i tiden. Hvor det handler om at ”gøre noget bestemt” og ”købe noget bestemt”. Jeg har en fordom om, at babyrytmik er et sted, hvor ”perfekte” mødre fremviser perfekte handlinger og produkter, som andre så kan lade sig inspirere af. Så vi til sidst alle sammen kan blive enige om, at der findes en rigtig og en forkert måde at være forælder på.
Og sådan noget kan jeg ikke fordrage. Selvfølgelig paradoksalt, når jeg nu er på jagt efter den gode opdragelse, men jeg er bare sådan bygget, at når jeg møder nogen, der mener at have fundet sandheden, så får jeg lyst til at gøre, eller argumentere, for det stik modsatte. Ja, og jeg forestiller mig altså, at babyrytmik er et sted, hvor der sidder nogle mødre, der mener at have fundet sandheden- og som har behov for at videreformidle den til andre.
Og så er det også et spørgsmål om maskulinitet. Siden jeg læste Karl Ove Knausgårds oplevelser med babyrytmik i Min Kamp, bind 2, hvor han føler sig ydmyget og kastreret og begynder at fantasere om at have sex med underviseren, har jeg ikke kunne udholde tanken ud om at være en af ”de bløde mænd” til babyrytmik. Og det er egentlig mærkeligt. På stort set alle andre områder har jeg intet imod at være ”den bløde mand”. Jeg sidder rank og stolt med min søn i venteværelset, når han skal vaccineres. Jeg skifter bleer, kører med barnevogn, laver babymos og er den far ”der helt vildt tit henter sin søn i vuggestuen”. Og det går på ingen måde ud over min selvfølelse som mand. Jeg føler mig tværtimod maskulint styrket ved tanken om, at jeg gør noget godt for mine to små sønner.
Men der er altså en undtagelse, der hedder babyrytmik. Det er som om, ”den bløde mand”, der sidder i rundkredsen og laver øvelser og stimulerer sit spædbarn i selskab med en masse mødre og et par enkelte andre fædre, er en mand, jeg bliver nødt til at tage afstand fra. Jeg har ham mistænkt for at handle i strid med sin inderste natur, så han en dag bliver en af de mænd, der overkompenserer helt vildt og løber en tredobbelt ironman som tooghalvtreds-årig. Og jeg har ham mistænkt for at være en konfliktsky type, der makker ret i en sådan grad, at konen en dag, når børnene er flyttet hjemmefra, vender sig om, kigger på ham og siger: ”Hvor er du dog blevet et intetsigende og ligegyldigt menneske, og jeg har i øvrigt fundet en anden.”
Men det kan da sagtens være, jeg tager fejl. Det håber jeg da.
Hvis du er sådan en, der godt kan lide babyrytmik og som kan afkræfte mine fordomme, vil jeg meget gerne høre fra dig. Og da især hvis du er en mand. Og har prøvet det. Og måske oven i købet kan anbefale det til andre mænd. Du kan enten skrive en mail til bloggen på jesperkoerstz@hotmail.com eller oprette et indlæg inde på jagtstuen.
Comentários